En god indledning til en portrætartikel

Få tre råd: En god indledning til en portrætartikel

Sidste punktum er sat. Interviewet er afspillet (i fuld længde) for femte gang, og fotografen er ved at lægge sidste hånd på det tilhørende portrætfotografi.

Men hvorfor bliver din portrætartikel på papiret, hvorfor forekommer der ingen mentale billeder, lugte eller følelser?

Jeg har skrevet portrætartikler professionelt i mere end 6 år for flere magasiner og virksomheder.

Med udgangspunkt i nogle af de artikler har jeg samlet tre tip, som kan give en god indledning til din portrætartikel.

Eller du kan få hjælp af en professionel tekstforfatter

Flere typer portræt

Inden for portræt-genren er der to variationer:

En portrætartikel er et interview af portræt-personen, som det forløb for dig som journalist. Her er der kun plads til få andre kilder, og hovedfokus er hele tiden på hovedpersonen og dennes narrativ.

Klassisk portræt er ofte en historisk skildring af en person og dennes bedrifter. Som en kort biografi med personens bedrifter, egenskaber og måske også begrænsninger.

Jeg vil i dette indlæg ikke gå dybere ind i forskellen på de to genrer, men i stedet give dig et par solide og brugbare råd til, hvordan du giver dit portræt personlighed, og får vækket læserens appetit på mere.

Sæt scenen

Et gammelt Amerikansk mundheld siger: “You never truly know someone until you’ve walked a mile in their shoes.” Det samme gør sig gældende med en portrætartikel. Du bliver derfor nød til at hjælpe din læser ned i skoene. Her kan det for eksempel være en fordel, at bruge anledningen til portrættet som scene. Anledningen kan være et jubilæum, en nyhed eller noget helt tredje.

Alternativt kan du vælge at bruge dramatisk nutid til at sætte scenen for læseren af din portrætartikel.

Historisk Præsens

Historisk nutid, dramatisk nutid eller historisk præsens – kært barn har mange navne. I korte træk går det ud på, at du beskriver en historisk situation i nutid, som om at læseren selv er vidne til situationen. Det kan ofte gøre dit sprog mere dynamisk, og det er et meget benyttet stilistisk greb indenfor både moderne historieformidling, fiktion og journalistik.

Start for eksempel med at fortælle om den dag, hvor det gik op for din portrætperson, hvad vedkommende gerne ville være. Eller dagen hvor hun tjente sin første million. De fleste personer husker tydeligt skelsættende begivenheder i deres liv, og de kan ofte tilføje flere detaljer til situationen, end du lige skulle tro. Smid din læser direkte ind i scenen, og fortæl historien derfra.

Sammen med min ven og kollega, Lotte Mathilde Nielsen, interviewede jeg Anne Mette Svane fra Politiken. Her valgte Lotte at tage udgangspunkt i Anne Mette Svanes opvækst i hendes indledning:

”Er der nogen spørgsmål?” Læreren kigger ud over 1.g på gymnasiet i Vejle. En hånd flakker ihærdigt i klasselokalet. ”Ja, Anne Mette”. En rødhåret gymnasieelev med intense grønne øjne kigger på klasselæren. ”Hvor ved du det fra? Hvem er din kilde?”

Perspektivet springer dog hurtigt tilbage til interviewet, men med den stilistiske start i historisk præsens ved vi allerede en del om Anne Mette Svane.

Husk håndtrykket

Du kan med fordel bruge detaljer fra mødet med din portrætperson, til at fortælle noget “skævt” om personen. Hvilke bøger havde han i reolen, hvordan var kontoret indrettet, hvordan gav han dig hånd eller hvordan henvendte de ansatte sig til ham?

Det er alt sammen vigtige detaljer, som ofte siger meget om en personlighed, og deres iscenesættelse. Brug det til at skabe et helt billede af personen tidligt i din portrætartikel.

Lær at bruge alle sanser

Det er en tillært kompetence, at tænke i scener og skæve vinkler. Brug din hverdag til at øve dig i det. Hvordan ville du for eksempel beskrive din tur til Netto på en fængende og spændende måde? Jeg tog selv udgangspunkt i min oplevelse af lokalet, da jeg interviewede læge Jonas Nilsen, skaberen af sikkervaccination.dk til Studerende Online.

Når man ankommer til CBS’ brogede og lidt kaotiske lokaler for iværksættere, er der langt til de lange hvide korridorer rundt omkring på landets hospitaler. Og for 28-årige Jonas Nilsen er det netop pointen.

Selv om jeg kunne have brugt flere sanser og indtryk til at farve portrættet, så ville jeg gerne hurtigt have fokus på skismaet imellem tilværelsen som iværksætter og uddannelsen som læge.

Fortæl fokuseret

Nu kommer vi til den. Den røde tråd. Altid på tværs og sjældent helt lige. Men det behøver den bestemt heller ikke at være for at give din portrætartikel personlighed. Hvis du bare arbejder med en skarp vinkel, kan man som læser sagtens leve med små afstikkere – så længe de bidrager til det hele billede.

Skab en historie

“Der var engang…” fungerer desværre sjældent til en portrætartikel. Men det er stadig vigtigt, at du slår tonen an med det samme. Jeg deltog ved den dygtige Line Zachariasens interview af Thomas Skov Gaardsvig, og her bliver læseren smidt direkte ind i interviewsituation.

»I en guide til hvordan man tager en god uddannelse, der er jeg nok et rigtigt sort får.« Thomas Skov Gaardsvig taler langsomt og med jysk accent.

Det bliver en god indledning til et portræt, hvis man som læser fornemmer hovedpersonen fra første linje.

Del dine guldkorn

Når du nu har læst mine råd til en god indledning til en portrætartikel, så vil jeg rigtig gerne høre dine. Har du en gylden regel, som du bruger, eller nogle tricks, som du altid benytter? Del dem herunder.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.