Undertekster til video er ikke bare nice-to-have, det er blevet need-to-have. Og ikke kun fordi, at 85% af dine seere, ser din video uden lyd på Facebook (Kilde: Digiday). Men faktisk er underteksterne i højere grad med til at kategorisere og sprede dit budskab i de rigtige netværk.

Der nogle ting, som du skal tage højde for, hvis du vil til at producere undertekster til video på sociale medier. Dem vil jeg kort gennemgå herunder.

Du kan også bestille undertekster til Facebook eller undertekster til LinkedIn direkte af mig.

Tilpas dine undertekster til video på mobilen

De fleste videoer bliver afspillet på en mobil enhed. Faktisk bliver 75% af alt online videoindhold afspillet på en mobil, tablet eller lignende enhed, og det tal forventes kun at vokse i fremtiden (kilde: eMarketer). Derfor må du forvente, at dine undertekster ikke har meget plads på skærmen, når din video bliver afspillet. Det stiller nogle nye krav til måden, at du udformer dine undertekster til video på sociale medier.

Lav korte afsnit, og husk at dele dine afsnit med — tankestreger:

Det ser cirka sådan her ud,-

– og det er vi vant til fra TV.

Vær opmærksom på, at du helst ikke skal bruge mere end to linjer i dine afsnit. Ellers bliver det svært at læse dine undertekster på en lille mobilskærm – også selv om de efterhånden er blevet ret store.

Undertekster giver SEO til din video

Mange teoretiserer over, hvordan Google, Facebook og alle de andre store medieformidlere arbejder. Én ting er dog sikkert; de vil altid prøve at levere det til brugerne, som de efterspørger.

Derfor er SEO (søgemaskineoptimering) en stor ting for både søgemaskiner og sociale medier. Det gør nemlig virksomhederne i stand til at placere værdifuldt indhold foran brugerne – ofte inden de overhovedet efterspørger det.

Derfor er det oplagt, at Facebook og andre sociale medier scanner dit videoindhold for vigtige nøgleord. Undertekster til video er en genvej til at give de sociale medier de rigtige nøgleord at sortere din video efter.

Hvis du for eksempel vil vise, hvor glad din kunde blev, for det nye køkken, som du har bygget til ham, så skal du selvfølgelig have det med i underteksterne, samt i titlen, beskrivelsen og eventuelt tags for din video. Det viser nemlig algoritmerne, at din video handler om “nyt køkken” eller en lignende søgeterm.

Der er delte meninger om, hvor tungt at de her meta-data bliver vægtet i forhold til videoens indhold. Men de bliver helt sikkert brugt.

Et godt program til undertekster til video

Jeg har selv, i fordums tid, skrevet undertekster i et notesark. Det betød, at jeg manuelt skulle skrive tidskoderne ind, og skrive teksten, som skulle være i det tidsrum. Det tog tid. Rigtig lang tid.

Heldigvis er det blevet meget lettere at skrive undertekster til video i dag. Og det er heldigt, eftersom at video er blevet mere populært end nogensinde på Facebook og LinkedIn.

I dag bruger jeg selv programmet Aegisub, som er et gratis open-source program, som fungerer på de fleste computere. Jeg har selv brugt det på både Windows og Linux.

Det er let at arbejde i, og det fungerer sådan, at du vælger tidsperioden i vinduet med lyd/lydbølger, og når du har valg den periode, som du gerne vil tekste, så skriver du underteksten til din valgte videobid og trykker enter.

Så dukker din tekst med tidskode op i tidsskemaet forneden, og så kan du følge hele processen igennem videoen. Samtidig kan du se, hvilket billede der er i den tidsperiode, som du er ved at skrive undertekst til.

Mangler du undertekster til din video?

Har du ikke tid til eller lyst til at skrive undertekster? Så har jeg hjælp til dig.

Jeg skriver undertekster til LinkedIn og undertekster til Facebook på fejlfrit dansk og engelsk, og jeg leverer dem som .srt-fil, som de fleste medier tager imod.

Bestil undertekster til Facebook eller undertekster til LinkedIn.

Jeg har produceret undertekster i en årrække, og er uddannet journalist.

Du har derfor garanti for, at der er tjek på både sprog og teknik.